Skærmbilleder fra TYPO3

Her er en samling af skærmbilleder fra TYPO3 backend. De giver en generel oversigt over moduler, muligheder og opbygning af TYPO3. Ønsker du at se funktionerne i brug, kan du hente og installere TYPO3 her...

Klik på billedet, hvis du vil se det i stor udgave. 

TYPO3 backend

TYPO3 har en " backend" delt ind i tre hovedområder:

  • Modulmenu i venstre side
  • Sidetræet i venstre/midten
  • Arbejdsområde i højre side

I topmenuen vil der af og til vises yderligere muligheder for brugerdefinerede genveje.

Skærmbilledet er optimeret til 1024x768, men kan opsættes efter behov, hvorved det er muligt at arbejde med TYPO3 på små skærme. TYPO3 systemet er udviklet til at hente sider hurtigt. Næsten alle browsere understøttes (Internet Explorer, Netscape, Opera, Konqueror) samt ethvert styrestystem (Windows, Mac og Linux).

"Web> Side" modulet

I sidemodulet sker hovedparten af redigeringen af sider og indhold. Vælges dette modul vil arkitekturen (strukturen) på websitet blive vist i navigationsområdet (sidetræet) og relationer mellem siderne vises også. Synligheden af siderne i sidetræet er afhængig af brugerens rettigheder og muligheder for at redigere/placere nyt indhold på websitet. Dette modul er det mest anvendte for webredaktører.

"Web> Vis" modulet

Dette modul viser sidetræet. I højre side, får man vist hvordan websiden vil se ud for brugeren i frontend. Det er også muligt at redigere sideindholdet direkte på den viste side.

"Web > Liste" modulet

Listemodulet viser alle indholdselementer og andre elementer, der er gemt på den enkelte side. Dette er nyttig visning for webredaktøren. Hermed kan der skabes overblik over de enkelte elementer. Enkelte Extentions (tillægmoduler) som f.eks. gæstebog, nyheder mv. gemmer oplysningerne på en speciel side, eller i en side med egenskab som systemmappe. Listemodulet bruges bl.a. til redigering og lagring af disse special sider.

"Web>Adgang" modulet

Adgangskontrollen til TYPO3 kan sættes op på flere niveauer. Adgangen sættes op for moduler, tabeller og tabelfelter. Hver side har en ejer, evt. en gruppe som ejer og kan indstilles efter behov for brugeradgang. Siderettigheder kan også sættes op for administrationsbrugere.

 

"Fil > Filliste" modulet

Filstyring er en nødvendig del af systemet. Du kan opsætte TYPO3 til at pege på enhver sti til serveren og tildele enhver backend-bruger/gruppe til at gemme filer i bestemte foldere. Filer kan oploades, ændre navn, kopieres, flyttes, slettes - altsammen online. Vælg en billedemappe og det er muligt at få en thumbernail visning (et lille billede, som det du kan se til højre) af alle billeder i folder. Andre billedinformationer som størrelse, dato for upload og filtypen vises også sammen med billedet.

 

"Bruger > Indstillinger" modulet

Backend (BE) brugere kan selv opsætte en personlig adgang til systemet. Muligheden er bl.a. at ændre navn, brugernavn, e-mail, password, valg af sprog (mere end 40 er mulige) og BE kan selv vælge layout af brugerfladen i backenden.

 

Ny side guide

At oprette en ny side er meget nemt. Når du opretter en ny side, vil TYPO3 organisere siderne i et hierarki i sidetræet. Hvis du ønsker at ændre strukturen i hierakiet, kan du nemt flytte siderne rundt i systemet.

 

"Sideindholds" elementer

Type af sideindhold er valgt når du tilføjer et nyt element. Typen kan til enhver tid ændres ved at vælge drop-down boksen "Type" i toppen af indholdselementet. De to mest anvendte elementer er tekst og billede element. På en side kan du bruge mange forskellige elementer.

 

RTE editor

En af TYPO3 funktionerne er Rich Text Editor (RTE) hvilket giver mulighed for WYSIWYG redigering af websiderne. RTEen ligner Word og andre grafiske tekst editorer så meget at enhver redaktør, nemt vil kunne anvende den. Administrator på TYPO3 kan opsætte RTEen, så visning passer til stylesheet og det er muligt at filtrere ikke godkendt HTML fra.

 

Frontend redigering

Når backendbrugere er logget ind, vil websiderne vise et lille kontrolpanel og med redigerings-ikoner. Dette giver en overskuelig mulighed for at redigere direkte på websiden i frontend. Hvis der er behov for redigere indhold, når du gennemser dine websider, så klik på ikonet med den lille blyant. Det er nemt!

Mailformular guide

Med guiden mailformular kan du hurtigt tilføje en webformular med brugerbestemte felter, som f.eks. tekstfelt, radioknapper, valgboks, filupload etc.

 

Backendbruger administration

Backend brugere har tilladelse til at logge ind i TYPO3 backend og foretage bestemte ting. Enhver bruger kan blive medlem af en eller flere grupper evt. incl. undergrupper. Grupperettighederne kan sættes op til enhver bruger. Mange brugere kan blive medlem af samme gruppe og dermed dele rettigheder.

 

Extention manager

Med TYPO3´s extention kickstarter guide kan nye extentions hurtigt og nemt startes op. En standard frontend kan oprettes, men resterende kodning er nødvendig.

 

Tredjeparts produkter

Tredjeparts produkter kan nemt integreres i TYPO3. For eksempel er den populære GPL-applikation phpMyAdmin tilgængelig for standard adminbrugere i TYPO3. PhpMyAdmin giver administratoren adgang til mange operationer i databasen.

 

Installeringsværktøj

TYPO3´s installeringsværktøj sikrer at installation og opgradering er hurtig og nemt. Hver gang TYPO3 udgiver en ny version, må hoveddatabasens struktur ændres. Installeringsværktøjet vil automatisk identificere nødvendige ændringer til opgradering af databasen med et enkelt klik på de viste ændringer. TYPO3 er et omfattende system, som i øjeblikket kører på næsten en hvilken som helst PHP server. De mere specielle funktioner, som f.eks. det kraftfulde billedegenererings-værktøj kræver dog speciel software (også gratis, skal bare installeres på webserveren). Installationsværktøjet tilbyder redskaber til analysering og fejlfinding af installationer.